Htmlcol er endnu et af de værktøjer jeg bruger flittigt. Der findes et utal af værktøjer der kan give dig html farvekoden på ting du ser på skærmen, htmlcol eller htmlcolor som det jo egentlig hedder er et af dem.
Når jeg bruger lige præcis dette lille værktøj er det nok primært en vanesag. Jeg må dog sige at det er et exceptionelt enkelt program af den type. Det tager ikke mange minutter før man har lært at bruge det. Desuden er der ingen indviklet installationsmanøvre. Man downloader en lille zip fil og pakker den ud. Derefter er man klar til at komme igang.
Htmlcol er et windows program og dur derfor ikke for mac brugere, men frygt ikke Pure Mac er en hjemmeside med adskillige små programmer til Mac brugere. Der er også programmer der kan det samme som hmtlcol.