Archive for the ‘Teori’ Category

Farve og Design

2. december 2007

Det er utroligt vigtigt at tænke på betydningen af farver på vores hjemmesider. I mange tilfælde vil det være givet på forhånd, da kunden gerne vil have nogle bestemte farver, der ofte skal være afstemt med firmaets eksisterende farve tema. I nogle tilfælde får vi til gengæld mulighed for at definere kundens farve tema helt fra bunden. Det giver os en fantastisk udfordring, en udfordring vi ikke må undervurdere. Vi skal forme kundens brand med vores design.

Det er vigtigt at vi tænker på de forskellige farvers betydning. Det er et spørgsmål om farve psykologi. Noget der ligger lidt uden for vores område. Derfor må vi søge hjælp andet steds. Det kan vi eventuelt gøre i Jørgen Carlsen’s blog om psykologi. Han har et glimrende indlæg om farve psykologi. Det kan vi udmærket tage udgangspunkt i når vi skal diskutere farver.

Farvevalget vil ofte handle om psykologi. Hvilke følelser vil skal vores web design give brugeren. Det afhænger meget af hvem vores kunde er. Hvis kunden er en bank handler det om stabilitet og pålidelighed. Hvis det til gengæld er en side til et diskotek er det nogle helt andre signaler vi skal sende. Et diskotek er et sted hvor man morer sig, hører musik, drikker og møder potentielle udkårne. Derfor vil vi med hjælp fra farve psykologien komme frem til nogle helt andre valg.

Hvilke valg vi kommer frem til vil jeg diskutere i fremtiden. Det er nemlig planen at jeg vil gennemgå hver farve en ad gangen så vi får et godt overblik over hvilke betydninger den kan have.